Her på gaveonsker.dk har vi tre slags japanske kokkeknive fra Yaxell. Der er TSUCHIMON, som er kokkeknive i 3-lags hammerslaget stål. RAN, som er kokkeknive i 69 lags VG10 knivstål, og SUPER GOU som er kokkeknive i 161 lags VG10 knivstål.
Kokkekniven er den mest alsidige kniv i køkkenet. Skal man nøjes med kun én kniv, vil det være denne knivtype man skulle vælge. En forholdsvist langt knivsblad gør den god til at skære med, f.eks. kød eller fisk. Samtidig er den høj hvilket gør god til at snitte og hakke. Endelig er den spidse form god hvis man f.eks. skal rense peberfrugt e.l. hvor det kan være svært at komme til.
Siden 1932 har Yaxell Japan produceret knive, der anvendes af mange topkokke i hele verden, og er et fantastisk redskab til dig, som elsker at have værktøjet i orden i dit køkken. Knivene bliver smedet efter en mere end 800 år gammel tradition. Byen Seki er centrum for denne japanske smedekunst og med Yaxell knive er du sikret et mesterskab af et håndværk! Yaxell detaljer og design er en æstetisk nydelse i sig selv. Det minder mest af alt om nordisk kunsthåndværk, når det er allerbedst. Et design, der nemt falder i danskernes smag. Design og funktion har gjort knivene til en sikker testvinder verden over.
Yaxell’s knive er ikke bare mesterligt smedet. De er også lavet i et stilrent design, nærmest skandinavisk. Håndtagene er perfekt rundede og ligger perfekt i hånden, også selv om man er udstyret med et hænder der er et par numre større end typisk japanske. Balancepunktet i de store knive ligger lidt ude på bladet som på professionelle knive. Hold med tommel- og pegefinger på begge sider af bladet for at styre kniven vertikalt, og brug de sidste tre fingre til at holde om håndtaget. Så har du en kniv i perfekt balance, og et virkeligt professionelt stykke værktøj, der får køkkenarbejdet til at blive en ren fornøjelse. Yaxell Super Gou kokkekniv
VG10 stål, også kaldet “Super Stainless Steel”, er stål der indeholder Cobolt, Molybdæn, Vanadium og kulstof. I en avanceret smedning hvor man skiftevis udsætter stålet for en ekstrem varmebehandling og kuldebehandling får man Vanadium og Cobolt til at “krystalisere” med kulstoffet i stålet. Dette giver et stykke stål med meget høj styrke.
Ved at kombinere skiftevis hårdt og blødt stål, kan man udnytte det bløde stål’s gode egenskaber (fleksibilitet og skarphed), med det hårde ståls egenskaber (holdbarhed og styrke), til at lave det perfekte knivsblad. Denne specielle behandling giver Yaxell knivsbladene en ekstraordinær hårdhedsgrad på HRC61 på Rockwell skalaen, der sikrer kniven’s æg en lang levetid.
De mange tynde lag stål fremstår til slut i et unikt mønster, kaldet Damascus, der ligner vand der løber af kniven.